,
SHARE:
mec_christmas_jpeg

Så gik der et år mere, hvor forbrugernes digitale fodspor fortalte os alt. Det er så nemt: Bare vi er i hælene på dem og timer købsbudskaberne rigtigt (og mobil-optimeret!), er opgaven løst.

Forkert. Næsten halvdelen af alle forbrugere har valgt, hvilket produkt de vil købe, før de udviser nogen som helst form for adfærd, vi kan måle. Virksomheder, der kun fokuserer på at optimere salgsmotoren, risikerer at få en ubehagelig overraskelse.

Det skal vi, som gode guider i medielandskabet, fortælle dem. Derefter skal vi i fællesskab gøre forbrugerrejsen engagerende og meningsfuld, så vores kunder er relevante for deres kunder både før, lige før og når, de beslutter sig.

Marketing- og medieverden flytter sig, og MEC flytter med
Her i slutningen af 2016 har vi skærpet organisationen hos MEC for at komme tættere på vores kunder og blive endnu bedre rådgivere, medieplanlæggere og sparringspartnere, i forhold til den daglige udfordring det er at koordinere og orkestrere alle de discipliner, der skal til for at opnå optimal effekt af investeringerne i salg og marketing.

Vi har afskaffet afdelingerne og etableret tre kundeteams med adgang til alle specialistressourcer i MEC og GroupM. Formålet er bedre kundeservice, tydeligere ansvar og tættere integration.

Det betyder, at vi er blevet endnu skarpere til at identificere de steder i kunderejsen, hvor vores kunder ikke performer bedst muligt. Og så gøre noget ved sagen så det kan ses på tallene.

Ny planning-model i 2016 – tættere på kundernes forretning
Alle bureauer taler om forbrugernes kunderejse. Alt for mange sender virksomheder og brands på opdagelsesrejse til ukendt land, i stedet for at starte med at styrke den forretning der er nu.

MEC’s nye Journey Planning bringer os tættere på vores kunders forretning: Vi trækker nu business case, kunderejse og kommunikation ind som en del af medieløsning og -planning.

Skarpe indsigter, gode ideer, stærk planning og engagerende indhold
Vi har som branche i mange år løbet efter den næste skinnende ting og tech-platform. Og måske af og til glemt at det er de skarpe indsigter, de gode kreative ideer, den stærke planning og det rigtige engagerende indhold, der styrker forretningen i dag. Det er der, fokus skal ligge.

Og bare rolig. Fremtiden har vi også ualmindelig godt fat i. Vi har, både i GroupM og hos os selv, et helt arsenal af dygtige eksperter, der kan tænke hele arsenalet af fantastiske datadrevne muligheder ind i den digitale kunderejse.

Tak for et spændende 2016. Jeg glæder mig til at se jer i det nye år. God jul og godt nytår fra alle os hos MEC til alle jer – kunder, samarbejdspartnere, kolleger og konkurrenter. Vi ses i 2017.

Thomas Nolsøe,
CEO

SHARE:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *